Carl Nielsens Fødselsdag – 9. juni 2020, kl. 14:00

Livekoncerten sender næste gang live fra Carl Nielsens Barndomshjem i Nørre Lyndelse syd for Odense. 

Det er Carls fødselsdag den 9. juni, og det skal da fejres! Det gør Duo Askou // Andersen (Hanne Askou, violin og Frode Andersen, accordeon) sammen med klarinettisten John Kruse. De spiller naturligvis musik af Carl Nielsen; fra hans fynske barndom, Fynsk Forår samt nogle af de smukke sange. 

Odense Bys Museer har gennem mange år tradition for, at fejre Carl Nielsens fødselsdag med musik og fest i haven. Det kan ikke lade sig gøre i år, da museet endnu ikke er åbent for offentligheden, men du kan komme med til fødselsdagen hjemme bag skærmen. Følg blot linket, der bliver aktivt her på siden, når vi er klar til at sende direkte. 

Hvis vejret er til det, spiller vi udendørs. Fødselsdagskomsammen i fri luft er nu noget helt særligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *