Sven Erik Werner: Strygekvartetter – 28. juni kl. 15:00

Livekoncerten producerer ikke kun vores egne koncerter. Vi transmitterer også koncerter fra Danmarks koncertforeninger og arrangører. På søndag 28. juni kl. 15:00 sender vi fra Vor Frelsers Kirke i København, hvor violinisterne Anne Søe og Malin William-Olsson, Bratschisten Mina Fred og cellisten Tobias van der Pals spiller strygekvartetter af Sven Erik Werner og Henry Purcell.

Sven Erik Werner har siden 1990 skrevet en del kirkemusikalske værker i samarbejde med Vor Frelsers Kirkes præster og organister. Det er bl.a. blevet til en Langfredags-liturgi, en Cæcilie-messe, motetter, orgelstykker – og en trilogi for strygekvartet. Trilogien for strygekvartet får sin samlede uropførelse ved denne koncert.

Koncerten varer ca. en time uden pause. Du kan opleve koncerten i virkeligheden – i Vor Frelsers Kirke – eller se den på Livekoncerten. Direkte som en lille pause i sommervarmen, eller senere når natten og roen har sænket sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *