Stemningsmelodier i Juelsminde Kirke – 22. september 19:30

‘Hvis du vil møde mig før natten er forbi, så mød mig i en stemningsmelodi…’ Mange af vores ældre seere vil sikkert kunne nikke genkendende til denne strofe – og dette livestream vil flyde over med masser af stemningsfulde og sødmefulde toner.

Musikken er nemlig af Kai Normann Andersen, når Livekoncerten tager med Duo Askou // Andersen til Juelsminde Kirke. Violinist og musikformidler Hanne Askou og akkordeonist Frode Andersen spiller og fortæller om både musik og komponist live fra den lille havneby i det østjyske.

Revymusik – i kirken!? Det kan måske umiddelbart lyde som en lidt underlig blanding, men kirken er et vigtigt kulturhus rundt om i de små byer – og derfor streamer vi live på både YouTube og Facebook fra koncerten. På stemningsfuldt gensyn i Juelsminde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *