Moderne Mandag – 28. september 19:30

Over en lang corona-sommer er Livekoncerten nået Livestream nr. 20. Igen er vi i den ny musiks verden. Igen streamer vi en Moderne Mandag – denne gang fra Koncertkirken med ensemblet NEKO3.

NEKO3 er en gave til dansk musik. De fire unge musikere er i besiddelse af dedikeret engagement, fokus, drive, vildskab, kunnen, gåpåmod og lyst – til glæde for de eksperimenterende komponisters musik – såvel de unge, de gamle og de afdøde.

På programmet står musik af komponisterne John Cage og Karlheinz Stockhausen – to avantgarde-koryfæer. Begge er blandt det 20. århundredes betydeligste og mest indflydelsesrige komponister. Begge med nærmest ikonisk status og såvel begejstrede følgere som det stik modsatte.

Koncertens to værker – John Cages The Ten Thousand Things og Karlheinz Stockhausens Prozession – repræsenterer begge vigtige skift i de to komponisters musikalske tænkning – mod en enklere – mere intuitiv – måde at lave musik på, baseret på tilfældighedsprincipper, og inspireret af indisk filosofi og zenbuddhisme.

Er musikken gal eller genial – eller har tiden efterhånden indhentet den diskussion og vores ører åbnet sig for værkernes særlige kvaliteter muligheder for musikalsk oplevelse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *