Livekoncerten er endelig tilbage efter juleferien. Vi er glade for at kunne præsenterer vores første live stream i 2021.
Under titlen Den fordrejede Muse spiller den Aarhusianske strygekvartet Artos musik af komponister fra Theiresienstadt.
På programmet står følgende værker
Viktor Ullmann (1898-1944): Strygekvartet nr.3
Hans Krasa (1899-1944): Tema med variationer
Gideon Klein (1919-1945): Fantasi og fuga
Ilse Weber (1903-1944): Tre sange for sopran og strygetrio
Pavel Haas (1899-1944): Fra Strygekvartet nr.2, Op.7 (1925) “Der Mond und Ich”
Koncerten streames fra Kai Munks præstegård i Vedersø. Med på scenen har Artos Strygekvartet mezzosopranen Natalia Vartanian og dirigenten Saul Zaks som vil fortælle om musikken undervejs.
Du kan læse mere om Artos på kvartettens hjemmeside. Velkommen tilbage og rigtig god fornøjelse.